HVID USKYLD

En humoristisk selvransagende forestilling om danskerne historiske selvforståelse

Teater FÅR302 og kunstkollektivet FAMILIEN præsenterer HVID USKYLD 

Er diskussionen om Danmarks fortid som kolonimagt ‘so last year’ her i året efter 100 års ‘fejringen’ af salget af de dansk Vestindiske øer? Er vi blevet klogere og fik vi rettet nok op på det kollektive hukommelsestab? Er det nu et overstået kapitel – en mørk fortid som vi kan arkivere pænt i historiebøgerne?   

Det mener Teater FÅR302 og Kunstkollektivet FAMILIEN ikke! Så derfor velkommen til HVID USKYLD en forestilling i 6 individuelle akter.

I et rum fyldt med sukker og bevæbnet med krinoliner, dykkerudstyr og solcreme forsøger 3 personer at gøre status efter jubilæumsåret. Men stoffet er komplekst, deres viden ufuldstændig og deres moralske kompas sat på prøve. De kommer til kort og må vedvarende skifte taktik og angribe stoffet fra en ny vinkel og et nyt setup. HVID USKYLD består af seks små akter, der hver især varierer i form og genre, og på forskellig vis diskuterer vores individuelle såvel som nationale forhold til kolonitiden.

Passende nok spiller forestillingen på det lille Teater Får302 midt i selve den Frederiksstad, som dansk kolonialisering historisk er udgået fra.

På scenen: Birgitte Prins, Mikkel Trier Rygård og Charlotte Elizabeth Munksgaard
Instruktør: Lene Skytt 
Tekst: Holdet
Dramaturg: Tine Byrdal 
Scenograf: Siggi Óli Pálmason
Koreograf: Maria Saaby Noer
Co-forfatter og kunstnerisk sparring: Rosa Sand
Kostumer: Amalie Aunsbjerg Jørgensen 
Lysdesigner: Maria Pi 
Lyddesigner: Emil Sebastian Bøll 
Instruktørassistent: Isa Justesen
Programtekst: Iben Hendel Philipsen
Fotograf imagebillede: Søren Meisner
Fotograf, pressebilleder: Thomas Cato
Grafisk design: Søren Meisner / Rød Font